Skrevet af Søren Rosendahl Svare    Mandag, 07 Juni 2010 18:59    Udskriv Email
16 drenge og piger i smult vande.
svmmehal

16 drenge og piger, var lørdag d. 8. maj mødt op i Næstved svømmehal. De fremmødte skulle forventningsfuldt gennemføre en svømmeprøve (300 m) og under rolige vindforhold lave kæntringsøvelser. 

Alle nye sejlere gennemførte flot alle øvelserne,  dette under kyndig vejledning af bestyrelsesmedlem fra jolleafdelingen Anette van Schaik, som blev godt sekunderet af 3 "gamle" jollesejlere Sara, Anne-Sophie og Frederik.

Alle nye, som gamle jollesejlere fik samtidig lejlighed til, at afprøve hvor mange der kan være i en optimistjolle inden den synker. I alt 13, blev det til. Og man må sige; at Anette van Schaik fik dagens motion, og hun kan under rolige vindforhold erstatte en påhængsmotor, i det hun "svømmede" optimisten fra side til side af bassinet i takt med, at en jollesejler ad gangen steg om bord, indtil tallet 13 blev nået.

Tak til de fremmødte forældre, der alle gav en hånd med.

Endnu et vellykket arrangement for børn, unge og voksne i ungdoms- og jolleforeningen.

De bedste hilsner og god vind henover sommeren til alle sejlere

Mia Linda Møller

Senest opdateret ( Mandag, 07 Juni 2010 18:59 )