

Hvad er en Optimistjolle
Optimistjollen er den jolle, som næsten alle starter i. Den er perfekt for begyndere og let øvede, da den er stabil, sikker og samtidig sjov at sejle i. Her får børn en tryg og lærerig introduktion til sejlsport.

Dine første skridt
Sådan foregår din første prøvetræning
Book en prøvetræning
Start med at tilmelde dig via forsiden.
Velkomst i klubben
En træner tager imod dig, viser dig rundt og introducerer dig til de andre sejlere. Dine forældre er velkomne til at være med.
Klargøring af jollen
Træneren fortæller om Optimistjollen og hjælper dig med at gøre den sejlklar.
Skift til våddragt
Du får en våddragt til låns, så husk at medbringe et håndklæde og et par sportssko, der må blive våde.
Introduktion på vandet
Du får en redningsvest og lærer de første basale teknikker, mens træneren holder jollen.
Dine første sejltag
Træneren viser dig, hvordan du sejler fra broen, vender og kommer tilbage. Når du mestrer det, er du klar til at træne sammen med de andre sejlere!
Træningerne
Hvordan foregår træningerne

Træningen starter med en fælles samling, hvor træneren gennemgår dagens program.
Jollerne gøres klar, og alle klæder om til våddragt.
Træneren giver instruktioner i skipperstuen, før I går på vandet.
På vandet følger træneren med i en følgebåd og har VHF-radio for sikkerhedens skyld.
Efter træningen sejler alle ind sammen, hjælpes ad med at tage jollerne op og afslutter dagen i fællesskab.
Træningstider og priser

Træningstider
Tirsdag og torsdag kl. 16.45 – 19.30 (fra april til oktober).
priser
1.500 kr. for en hel sæson
750 kr. hvis du starter efter sommerferien.
